Psykologisk Praksis

                        Færgeparken 23, 3600 Frederikssund

   

Adresse

Psykologisk Praksis         Færgeparken 23        3600 Frederiksund         4075 3857 mette@psykolog-mettevinum.dk

 

Løsninger til virksomheder

 

Klienter med Sndhedsforsikring modtages

 

   

På klinikken tilbyder vi både kort og længerevarende rådgivning og psykoterapeutisk behandling, ud fra en grundlæggende psykodynamisk og integrativ forståelsesramme. Afhængigt af det præsenterede problem,  anvendes desuden teknikker fra kognitiv terapi. Undertiden kan medicinsk behandling i samarbejde med din læge være et nødvendigt supplement.

Personlighedsmæssig udvikling samt opnåelse af indsigt i mere relationelle vanskeligheder og mønstre vil som regel kræve længerevarende behandling. Et behandlingsforløb omfatter som regel elementer af såvel symptombearbejdning, som fornyet personlig indsigt og vil altid være tilpasset den enkeltes personlige behov og udgangspunkt.

Vi kan tilbyde hjælp i forhold til: (Se desuden under Sygesikring)

  • let til moderat depression
  • lette til moderate angsttilstande
  • sorg, tab og krise
  • selvskadende adfærd
    Som er led i forbigående eller korterevarende udviklingsbetingede kriser hos eksempelvis unge voksne og ikke en del af en mere alvorlig psykiatrisk lidelse
  • incest og overgreb
    At være incestramt kan have dybtgående indvirkning på den måde du indgår i relation til andre og til dig selv. Indsigt i og støtte til at forstå egne mønstre kan være en hjælp til øget accept og balance således at tilværelsen kan leves også med dette vilkår
  • eksistentielle problemer
  • par- og samlivsproblemerVarigheden af behandlingen er meget individuel, og afhængig af, hvilken problemstilling man kommer med, og hvem man er som person. Nogle  klienter kommer måske til 2-3 samtaler, og får derigennem det nye input de skal bruge, for selv at kunne arbejde videre med problemet.

Andre kommer i et fast forløb 2-4 gange om måneden igennem et år, fordi de arbejder med mere grundlæggende ændringer i deres liv, som de har brug for længere tid til at gennemføre. Nogle kommer i personlige udviklingsforløb, hvor det handler om at fordybe sig og lære sig selv bedre at kende, hvilket typisk også er længerevarende forløb, men med lang tid imellem samtalerne.

Langt de fleste af kommer mellem 6-12 gange, og typisk vil de komme hyppigere i starten af forløbet (en gang om ugen - en gang hver 14. dag), mens man i slutningen af forløbet kommer med et længere interval (f.eks. 1 gang om måneden). Terapi kan ofte være en kombination af, at du kommer alene, og at vi nogle gange inviterer personer med, som er tæt på dig, f.eks. kæreste, familie eller nære venner.

Erfaring viser, at det kan være meget effektivt at inddrage netværket i vores arbejde, da de dermed kan støtte op om vores arbejde, og hjælpe med til at du hurtigere mærker effekt af terapien.

Færgeparken 23, 3600 Frederikssund,  Tlf.:4075 3857

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mette Lise Vinum, Cand. psych. aut.  Medlem af Dansk  Psykolog Forening

               

                     

Vinum Consulting © 2003 • Privacy Policy • Terms Of Use